Translate

onsdag den 31. juli 2013

Lilla stjernemagnet

Så skulle IsaDora Magnetic Nails 858 Magnetic Mania lige afprøves. Købt på tilbud i Magasin for et stykke tid siden (se evt. indlægget Shop-amok i Magasin).

Inde i pakken var der to magneter med, hvor den ene kunne lave et stjernemønster og den anden en slags bølgemønster. De havde begge en lille bukket kant i den ene ende, som gjorde det lidt nemmere at holde og afstandsbedømme.

Selve lakken var lilla og havde en rigtig god børste, så lakken var virkelig nem at lægge på neglene. Jeg valgte at bruge magneten med stjernemønster.

Jeg fandt til min store irritation ud af, at man ikke skulle være for hurtig med at påføre toplak ovenpå, for så blev det fine mønster trukket lidt ud og jeg måtte derfor i gang med et ekstra lag magnetlak osv.

Alt ialt en rigtig godt magnetisk lak.

Fotograferet indendørs

Fotograferet udendørs i sollys

mandag den 29. juli 2013

Brasiliansk sommerstemning i Virum

Jeg var af en kollega blevet anbefalet at besøge Restauranten ved Frederiksdal Fribad i Virum og efter at have set et par billeder derfra, var jeg ikke svær at overbevise. Det så simpelthen så skønt og sydhavsagtigt ud. Jeg bookede fluks et bord til to, så kæresten og jeg kunne komme på fredagsdate.

På vej fra bilen ned til restauranten
Man kan ikke parkere helt henne ved restauranten, så man går et lille stykke ad en sti, når man har parkeret bilen. Men med den smukke udsigt til vandet, som man kan nyde undervejs, gør det slet ikke noget.

Restauranten ligger lige ud til Furesøen og har en sandstrand, hvor en del af restaurantens borde til gæster er placeret sammen med deres buffet og grillmestre. Så det er ikke stiletterne man skal have på. Jeg havde valgt at tage en sommerkjole på og på fødderne et par klip-klappere - Ipanema selvfølgelig ;-)

Det var en skøn sommeraften med dejligt solskinsvejr og restauranten var godt proppet med mennesker (godt vi havde bestilt bord).

Vi fik anvist vores bord og fik serveret en sommerdrink, før vi gik ombord i den lækre buffet, som havde et overdådigt udvalg af kreative salater, kartofler, brød osv. Ved siden af stod grillmestrene og tilberedte kødet på ægte brasiliansk manér på lange spyd og man kunne så bede om det, man gerne ville have. Jeg fik på mine to runder smagt to slags fisk, marineret kylling, en af de forskellige slags pølser, oksekød og lam... Altsammen helt perfekt tilberedt, mørt og lækkert!


Som en lille bonus var der mulighed for at udskifte sin "dagens dessert" med en gammeldaws is med 3 kugler fra isboden lige ved siden af. Det valgte vi at gøre, men vi bad dog kun om to kugler is, for vores vomme kunne næsten ikke klare mere.

Så her sad vi i dagens sidste solstråler og nød den fantastiske sydhavsstemning i de smukke omgivelser. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi besøger stedet!

 

 


tirsdag den 23. juli 2013

Heksens liv og død

Den kommende vinters hø var i hus (eller på høloft om du vil) og der var derfor inviteret til grillaften ude i hestenes stald.

Vores staldejer havde samlet en masse træ sammen til et bål, som de ikke havde fået futtet af til Sankt Hans, så der blev snakket om, at vi kunne fyre det af på grillaftenen. Det fik mig straks til at foreslå, at der skulle en heks på bålet!

Et par dage før grillaftenen gik min kæreste og jeg i gang med at fabrikere den grumme heks!

En gammel bluse fik bundet ærmerne til, også for neden på blusen, så vi kunne stoppe den med løst hø - og det blev heksens krop.

Et par leggins blev ligeledes bundet sammen for enden af benene og derefter stoppet med hø. For neden fik heksen et par sorte strømper, som ligeledes var udstoppet med hø. Nu havde hun et sæt ben med fødder!

Kroppen blev bundet op på en lang pind og derefter blev benene sat på under kroppen. Dernæst fik heksen en sort nederdel på og en skjorte. Hun fik også bundet et tørklæde rundt om  livet. Så kunne man ikke længere se alle de steder, vi havde samlet hende med snore.

Hovedet blev lavet af en hvid T-shirt, hvor de korte ærmer og halsåbningen blev bundet til, hvorefter den blev fyldt med masser af hø. Rundt om hovedet kom et tørklæde til at dække snorene, som T-shirten var lukket sammen med. Ansigtet blev tegnet med en sort sprittusch. Til sidst fik hun en hat på og den grumme heks var færdig!

Vi satte hende op på høloftet lige ved den åbne luge, hvor hun kunne sidde og holde udkig i de sølle par dage, der skulle blive hendes liv....

For snart oprandt dagen, hvor vi skulle grille og efter at have indtaget lækker mad, blev heksen båret ned fra loftet og placeret nede på vores bål. Og her endte heksen sine dage i fyr og flamme!
 



 

søndag den 21. juli 2013

Søndags-spas

Kopieret fra http://heltnormalt.dk/denultimativeliste/2013/07/11

TOP 7

Det skal du opleve under Jazz-festivalen

#1 : Helt generelt: Bare oplev noget andet.

#2 : I dagtimerne kan du heldigvis lukke dig inde med Tour de France. Kan du stadig høre jazz udefra? Skru op for Tour de France.

#3 : Tag til stranden. Svøm langt ud og dyk så langt ned du kan. Her kan du heldigvis ikke høre jazz.

#4 : Tag et par hovedtelefoner med kraftig støjreduktion på og opsøg et jazz-arrangement. Forestil dig nu, at det er Papa Bue's Viking Jazz Band der spiller Skrillex.

#5 : Tag til Lalandia mens festivalen står på. Frygteligt sted, men garanteret jazzfrit.

#6 : Wonderbrazz Street Parade skal du ikke gå glip af! (OBS: Dette tip gælder kun hvis du er stokdøv)

#7 : Find et hvepsebo. Put det under trøjen og slå kraftigt på det. Smerten vil fjerne dit fokus fra den forfærdelige, improviserede musikgenre.

onsdag den 17. juli 2013

Shellac status nr. 2

Shellak manicure lagt d. 29. juni afgik ved døden efter at have været igennem diverse hårde prøvelser og det blev vist heste-ræset der blev manicurens dødsårsag i sidste ende.

R.I.P. Shellac no. 1

Jeg skrev en status efter en uge (se evt. Shellac - status efter 1 uge), hvor lakken stod så flot og "så god som ny". Men ak, allerede 2-3 dage senere måtte den første negl se sig besejret af mit åbenbart hård-ved-negle-liv; lakken på højre pegefingernegl slap ude i spidsen og kunne pilles af. Øv! Dagen efter bukkede to andre negle under og måtte se sig afklædt.

Resten af ugen holdt de øvrige negle nogenlunde fint på lakken, men om lørdagen - 14 dage efter pålæggelse - røg resten også med undtagelse af den ene lillefingernegl. Den holdt standhaftigt på sin fine lak og havde ikke i sinde at slippe sådan lige med det samme.

Nu var det tid til at eksperimentere lidt. Jeg gav lillefingerneglen et lag orange glimmerlak ovenpå shellakken. Da den var tør, ville jeg jo så prøve at fjerne den almindelige lak og se om det gik uden at beskadige min shellak... Og her var det så, jeg fandt ud af, at min neglelakfjerner indeholdt acetone. Hmm, så var vi jo lige vidt.

Jeg besluttede derfor blot at få renset shellakken af, for acetoneholdigt neglelakfjerner skulle efter sigende ødelægge den. Det gjorde den egentlig også hurtigt, sådan at jeg nemt kunne skrabe ridser i shellakken, men den var godt nok genstridig at fjerne helt!

Neglenes tilstand under shellakken var ikke helt god. Det var ligesom om, at øverste lag af neglen var blevet beskadiget eller ridset - se billeder herunder, for det er svært at forklare :-)

Nå, men alt ialt vil jeg sige, at jeg faktisk var ret imponeret over shellakken. Jeg ved godt, at mine negle udsættes for en del på daglig basis ude ved hestene, hvor de hele tiden er i kontakt med alt muligt, bliver beskidte og støvede, åbner og lukker spænder m.v. udsættes for vand og alt muligt hele tiden. Derfor kan jeg ikke forvente, at noget som helst kan holde i længere tid.

Tid til Shellac no. 2 er bestilt ;-)

Her ses hvordan afskalning begyndte fra spidsen og så kunne resten nemt hives af
 
Den standhaftige lillefinger fik glimmerlak ovenpå shellakken
 
Shellakken noget påvirket af neglelakfjerner. Blev "blød" i overfladen

Venstre hånds negle ser ikke så godt ud efter shellak

Højre hånds negle også noget medtaget

onsdag den 10. juli 2013

Plantebaby

Jeg har en halvstor plante i hytten, som jeg på et tidspunkt hapsede to stiklinger fra og satte i vand, fordi jeg ville prøve at skabe en plantebaby :-)

De to sølle plantestykker stod længe i vandet, før de endelig begyndte at udvikle bittesmå rødder. Undervejs var jeg ellers ved at droppe projektet, fordi det tog så lang tid, så jeg troede der ikke ville ske noget... Men tålmodighed betaler sig åbenbart.

Stiklingerne fik lov at stå i vand i et godt stykke tid mere, indtil de havde dannet et mere solidt rodnet og så besluttede jeg endelig at få plantet dem rigtigt i jord.

Nu har jeg derfor en fin lille plantebaby stående i vindueskarmen :-)


De to stiklinger er netop sat i jord. Til venstre ses deres forrige hjem: et glas med vand

Babyplanten er blevet udstyret med pyntesten og står nu i vindueskarmen.
 
Dette er den originale plante, som jeg har dannet babyplanten fra
 

 
God weekend fra Hanne - nu med grønne fingre åbenbart :-D

søndag den 7. juli 2013

Søndags-spas

Uha, der er muligvis nogen, som har lidt ondt i skallen på sådan en søndag...


Hvilken en er din favorit??
Min er klart Guy humping truck

lørdag den 6. juli 2013

Shellac - status efter 1 uge

Det er lørdag og dermed en uge siden jeg fik lavet shellac (se evt. indlægget Wauw! Shellac!).

Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg har skånet neglene for at passe på manicuren.

Neglene har været udsat for hestepasning og ridning og desuden en dag med hestetransport, da jeg var chauffør for to ryttere, der skulle til stævne. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at jeg ikke har været ved hestene ligeså mange dage som jeg plejer i den forgangne uge.

Derudover har neglene måtte tåle ting som åbning af coladåser og diverse andre emballage, oprydning, rengøring og endda en plante, som skulle plantes i en krukke, for blot at nævne nogle eksempler.

Manicuren holder! Den er stadig glansfuld. Den har dog et par mindre ridser, som kan ses, når man nærstuderer neglene, men det er ikke rigtigt noget man ser ellers.

Langs neglebåndet kan man godt se, at neglene er vokset lidt, men jeg synes ikke det ses specielt tydeligt.

Status er derfor, at jeg er meget imponeret!

Herunder billeder, som netop er taget:



onsdag den 3. juli 2013

Zebrastribeindkøb

Skøn butik jeg stødte på forleden dag: Reimus i Nordre Frihavnsgade.

De havde nogle lækre ting og sager og jeg faldt pladask for deres dækkeservietter med zebramotiv. Men hovsa, de havde også en ditto pude - snuppenup! Lige hjem i smølfehytten med den!

Udenfor hang nogle tasker på udsalg til 75 kr. (nedsat fra 500 kr). Jamen altså, det er jo nærmest som at smide dem i nakken af mig :-D