Translate

onsdag den 25. juni 2014

Dejlig er den himmel blå

Regnestykke:
   Rock The Boat (Essie)
+ 612 Green Couture (L'oreal)
+ 150 Cutie Colada (Rimmel Cocktail Colour)
+ 150 Upper Green Side (Essence)
+ en svamp
= et styk hyggelig sommer-gradient :-D

Den lyseblå fra Essie blev lagt i to lag nederst. Den minder mig meget som en blå sommerhimmel.

Ovenpå duppede jeg med svampen først den lysegrønne lak (Essence), dernæst den mellemgrønne fra L'oreal ude på spidsen af neglen og til sidst den fine, grønne glimmerlak fra Rimmel's Cocktail Colour kollektion lidt ovenpå det hele.

Nem og enkel sommermanicure - og så afsted til frokost i mutters have :-)


onsdag den 18. juni 2014

Rock The Boat

Essie's Rock The Boat skulle testes - købt for nylig i Bilka (se evt. Essie-rov i Bilka).

Ved første lag var jeg noget skeptisk, for dækkeevnen virkede ikke imponerende, men det var jo også en lysere farve.

Da nr. 2 lag så kom på, forsvandt min skepsis - nu dækkede den fint neglen.

En rigtig fin sommerblå lak med en smule shimmer :-)

Her ses lakken med 2 lag på

Billedet viser lakken ved kun 1 lag


onsdag den 11. juni 2014

Monet's Åkander

Skulle ud og spise sushi med en veninde og efterfølgende en biftur, hvor jeg skulle have jeans og en lyseblå skjorte på. Neglene til at passe ind i tøjets farver blev lavet med "nimbus", som tidligere vist på bloggen.

En grøn, en lilla og en lyseblå blev udvalgt til at blive fortyndet og prikket på neglene, som havde fået en hvid farve nedenunder. Efterhånden som projektet skred frem, syntes jeg mere og mere mine negle mindede om Monet's berømte maleri, Åkander :-)



onsdag den 4. juni 2014

Ryk direkte i fængsel!

Metallica-koncert i Horsens Statsfængel, yir!!! :-)

Hvad skulle på neglene? Hmm, noget med sort og noget med musik...

I disse solskinstider var det på tide at få en gammel ven frem; GOSH 549 Holographic Hero. Neglene fik 3 lag.

Så fandt jeg den flotte, blå glimmerlak, 130 Apple Berry Smoothie fra Rimmel's Cocktail Colour kollektion frem og med en helt tynd pensel blev der malet nodelinier på ringfingeren. Ovenpå lavede jeg sorte 1/8-noder.

På de øvrige negle kom tapen i brug samt zigzag-mønstre fra Nails Vinyl.

En lille node på ringfingrene og til sidst en gang rhinsten matchende nodeliniernes farve.

Så var jeg klar til en gang heavy!!! :-)




Se den smukke Holographic Hero alene - den er så smuk i solen ;-)