Translate

onsdag den 28. maj 2014

Fik en lille fjer på

På et tidspunkt havde jeg købt en lille pose med fjer i Panduro Hobby, men de havde ligget og lumret i skuffen længe. Nu var det tid til at få dem prøvet på neglene!

Da jeg ikke anede, hvor svært det ville være at lave en fjer-manicure, valgte jeg den lidt nemme løsning, nemlig at der kun skulle laves én fjer-negl pr. hånd - altså en accentnegl med fjer :-)

Fra posen valgte jeg en sort fjer med mintgrønne pletter og de øvrige negle skulle have en farve, som ville passe dertil. Selvom den godt nok lige havde været på sidste manicure, så valgte jeg alligevel Essie's DJ Play That Song, da jeg syntes denne lilla farve var den, der ville passe bedst til fjerens farver.

To lag lilla på og derpå svampe-bobbede jeg 450 Wedding Crasher (Sally Hansen) fra spidsen af neglen for at få lidt bling-bling på.

Ringfingrene fik to lag hvid farve og efter tørring var det i gang med fjeren ovenpå et lag klar lak for at få den til at hænge fast.

Og så blev det pludselig noget værre stads! At få klippet fjeren til ude i spidsen af neglen var forholdsvis nemt at have med at gøre, men op langs siderne på neglen og det bagerste stykke - grrr, meget besværligt at få klippet pænt til. Et lag toplak ovenpå skulle ligesom bare forsegle det, men så stak der lige noget fjer ud i siderne, som ikke hang fast. Men det gik da til sidst - med en tynd pensel med toplak på kunne jeg få lukket kanterne ok af.

Resultatet... hmm, jeg syntes faktisk ikke det så specielt fjer-agtigt ud. Det var et meget pænt mønster på fjer-neglen, men jeg kunne ligeså godt have lavet et eller andet pænt nimbus-mønster, så konklusionen lød på, at det nok ikke var besværet værd.








fredag den 23. maj 2014

Blomsterfingre

Jeg kan bedst lide, at en neglelak dækker pænt ved to lag og min nyindkøbte Essie DJ Play That Song skuffede bestemt ikke i den retning! Det første lag var faktisk næsten nok, men neglene fik dog to lag alligevel.

Hveranden negl fik prikket hvide prikker til blomstermønster og derpå en mindre prik med den lilla grundfarve. Og så en guldprik i midten.

De to sidste negle fik en duochrome toplak ovenpå, som skiftede mellem blå og pink.

Så var der forårsnegle :-)


tirsdag den 20. maj 2014

Konfirmationsnegle

En søndag var vi inviteret til konfirmation og jeg skulle have en meget spraglet forårskjole på. Neglene valgte jeg derfor at lave helt enkle med en fransk manicure. På ringfingrene satte jeg pinkfarvede rhinsten i et kors for ligesom at blende lidt ind i dagens tema.

For første gang prøvede jeg nogle klistermærkeskabeloner til denne franske lakering og det virkede super godt!



torsdag den 15. maj 2014

Essie-rov i Bilka

Blev positivt overrasket over at finde en hylde i Bilka, hvor der stod Essie-lakker :-)

2 stk. blev valgt;
DJ Play That song - smuk, lysere lilla
Rock The Boat - fin lyseblå med shimmer

Lækre forårsfarver lige hjem i samlingen.


tirsdag den 13. maj 2014

Hidsige racer-negle

Vi var en gruppe, som skulle ud og køre gokart og derfor lavede jeg nogle negle, som kunne passe lidt ind i dagens tema :)

Neongul blev lagt i to lag ovenpå en hvid bund (for at få bedre effekt af den neongule).

Frem kom stempelpladerne og jeg fandt et mønster til at dække hele neglen, som jeg syntes godt kunne ligne dækmønster. Dette blev så brugt tilsat stemple med sort ovenpå den neongule på hveranden negl.

På pegefingeren en smiley til at symbolisere sindstilstanden under ræs :-D

Og på ringfingeren satte jeg to zigzag-mønstre fra Nails Vinyl ned på hver side af neglen og så malede jeg sort. Dette skulle så symbolisere min taktik, sådan at jeg bare ville zigzagge mig udenom alle modstandere :-D

En lidt hidsig manicure, som fik diverse kommentarer med på vejen...


Se nu der - racernegle over det hele :-D


torsdag den 1. maj 2014

Rimmel lakker

To af de Rimmel-lakker jeg købte for ikke så længe siden skulle afprøves (se evt. Tilbud og Tiger)

Den første var den mørk turkisblå lak ved navn 713 Britpop.

Super nem at lægge på og fint dækkende. Jeg gav den to lag. Desværre lykkedes det mig ikke at tage et billede, som ydede lakken retfærdighed. Mit kamera ville simpelthen ikke gengive lakken som værende turkis, men så blå ud på alle billeder - jævnt irriterende. Den havde en flot turkis farve!

Nr. 2 lak var den vissengrønne 813 Round And Round The Garden. Dækkeevnen ikke heeelt i top og den skulle muligvis have haft et 3. lag, men ret fed farve ellers!