Translate

onsdag den 28. maj 2014

Fik en lille fjer på

På et tidspunkt havde jeg købt en lille pose med fjer i Panduro Hobby, men de havde ligget og lumret i skuffen længe. Nu var det tid til at få dem prøvet på neglene!

Da jeg ikke anede, hvor svært det ville være at lave en fjer-manicure, valgte jeg den lidt nemme løsning, nemlig at der kun skulle laves én fjer-negl pr. hånd - altså en accentnegl med fjer :-)

Fra posen valgte jeg en sort fjer med mintgrønne pletter og de øvrige negle skulle have en farve, som ville passe dertil. Selvom den godt nok lige havde været på sidste manicure, så valgte jeg alligevel Essie's DJ Play That Song, da jeg syntes denne lilla farve var den, der ville passe bedst til fjerens farver.

To lag lilla på og derpå svampe-bobbede jeg 450 Wedding Crasher (Sally Hansen) fra spidsen af neglen for at få lidt bling-bling på.

Ringfingrene fik to lag hvid farve og efter tørring var det i gang med fjeren ovenpå et lag klar lak for at få den til at hænge fast.

Og så blev det pludselig noget værre stads! At få klippet fjeren til ude i spidsen af neglen var forholdsvis nemt at have med at gøre, men op langs siderne på neglen og det bagerste stykke - grrr, meget besværligt at få klippet pænt til. Et lag toplak ovenpå skulle ligesom bare forsegle det, men så stak der lige noget fjer ud i siderne, som ikke hang fast. Men det gik da til sidst - med en tynd pensel med toplak på kunne jeg få lukket kanterne ok af.

Resultatet... hmm, jeg syntes faktisk ikke det så specielt fjer-agtigt ud. Det var et meget pænt mønster på fjer-neglen, men jeg kunne ligeså godt have lavet et eller andet pænt nimbus-mønster, så konklusionen lød på, at det nok ikke var besværet værd.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar