Translate

tirsdag den 2. september 2014

Sommer-hygge-negle-aften

I august var min negleguru vært for en hyggelig negleaften, hvor vi sammen skulle lave sommernegle på en håndfuld af vores kolleger.

Vi havde på forhånd planlagt nogle forskellige manicurer, som hver havde fået en titel; Kys Kermit, Niagara, FlowerPower osv. Vi mødtes dagen før og fandt alle lakkerne til de enkelte manicurer - og lavede et sæt avistryk-negle på negleguruen :-)

Hver kollega fik et tilfældigt manicure-navn under deres velkomstdrink. Hvad gemte der sig mon bag disse navne?

Min negleguru lavede en super skinnende og glitrende holografisk manicure med to forskellige lakker (og tape) på Kollega CM. Til sidst en rhinsten som pynt.



Kollega CR havde "vundet" FlowerPower og bag denne titel gemte sig pink blomster lavet med prikker på en lysegrøn baggrund.


På Kollega L's negle skulle der laves mariehøns og vi delte denne manicure mellem os. Negleguruen lagde lakkerne og jeg satte de 60 sorte rhinsten på, som skulle være mariehønsenes prikker.


Kys Kermit manicuren tilfaldt Kollega T og det var ikke overraskende en grøn manicure, som negleguruen pyntede med prikker.


Niagara dækkede over en manicure udført som "waterfall". Gul bund og orange glimmerlak ovenpå. Derpå 3 farver tynde streger lavet med meget tynd pensel (rød, grøn og hvid).

Det var en rigtig hyggelig negleaften og vores "ofre" prøvede nogle farver, som de aldrig selv havde prøvet eller sikkert heller ikke ville have valgt, hvis de havde haft frit slag - men alle var glade for de farvestrålende resultater :-)
Her er "Waterfall" ved at blive lavet

Og her ses jeg i gang med at afrense lak, som fejlagtigt kom på huden

Dyb koncentration da de 60 rhinsten skulle placeres på mariehønsene