På vej fra bilen ned til restauranten |
Restauranten ligger lige ud til Furesøen og har en sandstrand, hvor en del af restaurantens borde til gæster er placeret sammen med deres buffet og grillmestre. Så det er ikke stiletterne man skal have på. Jeg havde valgt at tage en sommerkjole på og på fødderne et par klip-klappere - Ipanema selvfølgelig ;-)
Det var en skøn sommeraften med dejligt solskinsvejr og restauranten var godt proppet med mennesker (godt vi havde bestilt bord).
Vi fik anvist vores bord og fik serveret en sommerdrink, før vi gik ombord i den lækre buffet, som havde et overdådigt udvalg af kreative salater, kartofler, brød osv. Ved siden af stod grillmestrene og tilberedte kødet på ægte brasiliansk manér på lange spyd og man kunne så bede om det, man gerne ville have. Jeg fik på mine to runder smagt to slags fisk, marineret kylling, en af de forskellige slags pølser, oksekød og lam... Altsammen helt perfekt tilberedt, mørt og lækkert!
Som en lille bonus var der mulighed for at udskifte sin "dagens dessert" med en gammeldaws is med 3 kugler fra isboden lige ved siden af. Det valgte vi at gøre, men vi bad dog kun om to kugler is, for vores vomme kunne næsten ikke klare mere.
Så her sad vi i dagens sidste solstråler og nød den fantastiske sydhavsstemning i de smukke omgivelser. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi besøger stedet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar