Kopieret fra http://heltnormalt.dk/denultimativeliste/2013/07/11
TOP 7
Det skal du opleve under Jazz-festivalen
#1 : Helt generelt: Bare oplev noget andet.
#2 : I dagtimerne kan du heldigvis lukke dig inde med Tour de France. Kan du stadig høre jazz udefra? Skru op for Tour de France.
#3 : Tag til stranden. Svøm langt ud og dyk så langt ned du kan. Her kan du heldigvis ikke høre jazz.
#4 : Tag et par hovedtelefoner med kraftig støjreduktion på og opsøg et jazz-arrangement. Forestil dig nu, at det er Papa Bue's Viking Jazz Band der spiller Skrillex.
#5 : Tag til Lalandia mens festivalen står på. Frygteligt sted, men garanteret jazzfrit.
#6 : Wonderbrazz Street Parade skal du ikke gå glip af! (OBS: Dette tip gælder kun hvis du er stokdøv)
#7 : Find et hvepsebo. Put det under trøjen og slå kraftigt på det. Smerten vil fjerne dit fokus fra den forfærdelige, improviserede musikgenre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar