Translate

tirsdag den 31. december 2013

Happy New Year!

Og her kommer mine nytårsnegle:

 
Jeg havde kigget en del på nettet efter inspiration til at lave fyrværkeri på neglene og der var forskellige og interessante bud. Jeg valgte at lave to forskellige slags, som så kom på hveranden finger. Ringfingeren skulle så have en cocktail med en oliven i.
 
Fyrværkerineglene fik først en kulsort baggrund.
 
På tommel- og langefinger brugte jeg et dotting tool til at sætte prikker og hive lakken ind mod midten til en slags streg. Og så også nogle prikker. Der blev brugt sølv, 3 af Rimmels Cocktail Colour lakker (blå, orange, lysegrøn), lyserød og rød. Midt i det ene fyrværkeri blev sat en pink rhinsten.

På pege- og lillefinger tog jeg den brede (nærmest trekantede) pensel fra neglesættet og lavede strøg på skrå af neglen med sølv, blå og grøn glimmerlak samt dryssede lidt løs, lilla-agtig glimmer over. Så var der krudt og farver over neglene :-D

Ringfingrene fik to lag Holographic Hero fra Gosh! Længe siden sidste brug - skøn og festlig lak. Da lakken var tør, satte jeg tre stykker tape på i en trekant til at danne cocktailglasset med og så en sort lak på. Af med tapen og gang i en tynd pensel, så glasset kunne få stilk og bund. Dernæst blev en  lysegrøn rhinsten ploppet "ned i glasset".

Om ikke andet, så blev mine negle i hvert fald klar til nytår.




RIGTIG GODT NYTÅR!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar