Translate

torsdag den 24. oktober 2013

Foråret for fornemmelser, efteråret for farver!

Forår er helt klart min favorit, når det kommer til årstider. Så efteråret med dens varsel om vinterens snarlige ankomst med mørke og kulde til følge er nærmest uendeligt langt fra min absolutte yndlingsårstid.

Alligevel er der et stort plus ved efteråret, nemlig de utroligt flotte farver, som naturen byder på.

Æblernes højtid. Friske kastanier nedfaldet fra deres træer. Agern, nedfaldne blade, rød-brun-gul-klædte træer. Alt dette indhyldet i smukt solskinsvejr på en eftermiddagsløbetur inspirerede mig til at lade neglene indpakke i den fine efterårsstemning.

En mørkegrøn Gosh samt en accentnegl med orange fra Rimmel. Ovenpå den fine orange Cocktail Colour glimmer (ligeledes fra Rimmel). Og vupti, en rimelig simpel manicure til at matche efterårets smukke farver.