Translate

tirsdag den 22. oktober 2013

Less-is-more lektien

En aften skulle jeg spise sammen med et par veninder og havde ikke så lang tid til at fixe neglene inden da. Der røg lige et par lag pinkfarvet lak på og så fik ringfingeren et hvidt blomster-klistermærke og så var det ellers bare ud ad døren med mig!

Dagen efter var der bedre tid til at få gjort lidt mere ved neglene. Jeg satte tape på og lagde en lilla magnetlak på den yderste ca. tredjedel af neglen.

Ringfingrene med blomterne på fik dog et hvidt bølgemønster i siden, hvor jeg også brugte tape, som blev klippet med min bølgemønstersaks.

Hmm, så sad jeg og kiggede lidt på neglene og syntes li'som der manglede et eller andet. Jeg blev enig med mig selv om, at der skulle en smal, hvid stribe mellem det pink og det lilla, så det lavede jeg.

Og så kom der lige et par lilla prikker på ringfingerneglene.

Jeg var stadig ikke tilfreds. Nogle gange skal man vist holde sig til "less is more" og jeg skulle nok ikke have lavet den hvide stribe, men det var jo for sent :-)

Toplakken hev desværre lidt i manicuren, øv.

Nå, alt ialt ikke den flotteste og mest vellykkede omgang neglepynt...

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar