Translate

mandag den 17. juni 2013

Kaos i neglehytten

Søndag havde jeg god tid til et fodbad og en gang manicure. Jeg havde en plan med min neon-fersken-lak fra Tiger (se evt. Tigerbesøg og Gosh giver gaver) og havde penslet løs på både hænder og fødder, men eftersom dens dækkeevne var temmelig ringe, måtte den have en del lag med det resultat, at den bare ikke gad at tørre!

Først stødte jeg en pegefingernegl ind i noget, så lakken blev halvvejs ødelagt. Hmm, en enkelt negl kunne jeg da godt lave om, men så opdagede jeg flere fingernegle, hvor lakken var i udu og da jeg oveni købet opdagede, at tåneglenes lak også var helt i hegnet, så rensede jeg hele baduljen af! Grrr.....

Tiden til ny lak var nu noget knap, så de fine sommermønstre, jeg havde planer om, blev droppet og der røg blot et enkelt lag lyseblå lak på alle negle... Ringfingrene fik dog en pink lak. Og tåneglene fik tidligt mandag morgen lige en gang blå Rimmel Cocktail Colour ovenpå - farven blev ret fint!