Translate

torsdag den 6. juni 2013

Tigerbesøg og Gosh giver gaver

Kroppen blev slynget op på cyklen og turen gik til Vesterbro. Her mødte jeg en Tiger-butik, som jeg gerne ville besøge, da jeg skulle købe et par småting. Jeg lurede selvfølgelig også på deres neglelakker og fandt to, som fluks fløj ned i kurven.

Den første lak var en lyseblå sag og den anden var en neon-agtig ferskenfarvet én. Umiddelbart skriger de af 80'er-flip :-D

Den lyseblå har nr. 62 og den ferskenfarvede nr. 22.
Min cykeltur gik også forbi Matas, hvor jeg gik ind for at købe solcreme til at beskytte mig i dette herlige sommervejr. Ja, det kan vel ikke overraske, at der også her blev kigget på lakker...

Et skilt fangede min opmærksomhed: Køb 2 GOSH produkter og få en gave til en værdi af 200-noget!

Det tog mig ikke mange splitsekunder at hive to skønne lakker ned fra hylden ;-)
Valget faldt på en blå, chrom-agtig lak (540 Ocean) og en lyserød/lilla glimmer-og-glitter-lak fyldt med glimmer i forskellige størrelser (619 Girls On Film).

Billedet yder ingen af disse to flotte lakker retfærdighed!


Hjemvendt til smølfehytten var jeg jo spændt på at se, hvad det mon var for en GOSH-gave, jeg havde fået med i posen... Det viste sig at være en kosmetikpung med indhold:
- En flot neglelak, som er chrom/glimmer-agtig i en lys pink (064 Frou-Frou)
- En liquid eye liner i en turkis farve (den hedder nr. 11)
- En læbebalsam (Soft'N Shine Lip Balm - 36)
- En farve-halløjs (yes yes, det er den tekniske betegnelse), som kan bruges til kinder og læber i en meget naturlig farve (Cheeks'N Lips 01 Back To Nature)


Det var da en vildt lækker gave at få med. Tak GOSH :-)