Translate

torsdag den 21. februar 2013

SvampeBob firkant

Hvad får man, når man mixer lilla + pink + lyserød + lilla glimmer + lyserød glimmer?!
Ja, min indre lilla-ist gik SvampeBob-amok - en teknik jeg aldrig havde prøvet før, men det var faktisk nemt at arbejde med.

Egentlig var det blot for at afprøve SvampeBob-metoden - ombre tror jeg det så fint hedder i virkeligheden, men ikke her i hulen - men det udviklede sig til et sandt lilla-orgie.

Først lagde jeg en lilla lak i 2 lag på alle neglene og da det var tørt, gik jeg i gang med at "svampe" med en pink og en lyserød lak, sådan at neglen blev gradvist lysere ud mod spidsen.

Da svampe-pålægningen var tør, var det meningen, jeg blot skulle lægge en toplak og DONE! Meeeen så kom jeg i tanke om min beholdning af både lyserød og lilla glimmerlak, som jeg derfor SvampeBob'ede på - den lilla tættest ved neglebåndet, hvor den underliggende lak var mørkest og den lyserøde glimmerlak fra spidsen af neglen og ca. til midten.

Det var mørkt, inden jeg var færdig med negleprojektet, så billederne blev ikke optimale:


Lilla/lyserød ombre inklusiv glimmerlak. Lyset driller noget og glimmeren kommer derfor ikke til sin ret på billedet desværre.

Dette billede er taget inden jeg puttede glimmer på.
Lakkerne jeg brugte til denne omgang manicure er:
1. RIMMEL 60 Seconds 605 Purple Reigh
2. L'oréal 504 Insolent Magenta
3. H&M Pink Macaroon
4. Depend nr. 344 (lilla glimmer)
5. Depend nr. 190 (lyserød glimmer)

3 kommentarer:

  1. Du har dælme da fået lange negle - det ser bare godt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Sanne. Ja, de vokser fint i kraft af lak til beskyttelse, så de er da vist længere end jeg nogensinde før har prøvet :)

      Slet
  2. Ups! Har lige fundet ud af, at denne lakering ikke hedder ombre, men gradient! Så retter lige "etiketter" på indlægget... Det er jo hvad der kommer ud af at sætte en amatør til dette :D

    SvarSlet